Det er nemt at tænke: Print fylder ikke længere, alt er jo digitaliseret? Men det er ikke helt rigtigt, for der printes stadig, og for mange virksomheder er print kritisk. Hvilket gør det til et vedvarende risikoområde.
I Quocircas Print Landscape rapport fra juli 2026 fremgår det tydeligt, at 80 % af virksomheder er afhængige af print til at understørre deres forretning. Alligevel angiver kun 31 %, at de betragter print som en sikkerhedsrisiko.
Et interessant gab, der netop prikker til opfattelsen ”printes der stadig?”.
For ja, der printes, men bevidstheden herom synes at gå lidt i glemmebogen, når det kommer til sikkerhed. Print er en væsentlig del af infrastrukturen for mange og af hensyn til oppetid og effekt på andre dele af forretningen, bør sikkerheden prioriteres.
Hvor længe kan I undvære at printe?
IT-chefer har tit skulle stå på mål for: ”Hvor længe kan vi tåle at være nede?”, hvis uheld eller uautoriserede aktører skulle lukke alt ned – systemer, adgange, e-mails, produktion mm. Samme spørgsmål kan stilles til print: Hvor længe kan I undvære jeres adgang til print? Print af labels, byggetegninger, tryksager, dokumentation mm.?
Print er hverdagen
Print er en visualisering af den digitale verden, vi lever i. Og selvom digitaliseringen er dominerende, så er print en supporterende faktor, der binder de to verdner sammen.
Med print bliver data og tegninger praktiske og binder de digitale arbejdsgange sammen med hverdagens praktik. Pakker får adresser, produkter får labels, tegninger kan realiseres, kunst kan deles, budskaber formidles og meget andet.
Print er backup
I en tid, hvor mange digitale trusler også luer rundt om hjørnet, er det vigtigt at huske på, at print er den backup, der i kriser kan være afgørende. For hvad hjælper en beredskabsplan, hvis den kun ligger digitalt? På den server, der er nede?
Parallellen kan laves til mange andre vigtige dokumenter, hvor en fysisk ”kopi” giver mening.
Så ja, der printes stadig, og vi hjælper gerne med både løsningerne og rådgivningen til, hvad der er den rette vej at gå for din virksomhed.