Lokation: Herning eller Aarhus
Drømmer du om en hverdag, hvor du kan være med til at effektivisere virksomheders samlede print og dokument flow og skabe øget værdi?
Vi søger en kollega til Salg, der gerne vil være med til at udvikle vores Print & Dokumentforretning i Jylland. Salgserfaring fra B2B, eksekveringsevne og energisk personprofil er afgørende. Brancheviden en fordel, men ikke et krav.
Dine primære opgaver
- Sælge print og dokumentløsninger (Canon, Sharp og HP)
- Opbygge og vedligeholde kunderelationer til nye og eksisterende kunder
- Forstå, imødekomme og udfordre behov
- Udarbejde tilbud, forhandle priser og lukke aftaler
- Udbygge eksisterende aftaler, hvor op- eller krydssalg giver mening
- Koordinere og spare med øvrige kollegaer (Økonomi & logistik, Tilbehør og papir, Kundetræning samt Marketing
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med B2B salg – eller anden relevant salgserfaring (branche, tech mm)
- Trives med at arbejde selvstændigt, men elsker et energisk fællesskab
- Er en god rådgiver, der er lyttende og nysgerrig på technologi
- Har kørekort (kategori B) og egen bil
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling
- En attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring og kørselsordning
- En arbejdsplads med frihed, fleksibilitet og flad struktur
- En stærk salgsorganisation med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Kontorplads i enten Herning eller Aarhus
Ansøgning
Interesseret? Send din ansøgning samt relevante bilag til Sara Thorup på sara@officedestination.dk. Grundet sommerferie kan vores svartider variere lidt, men vi bestræber os på at komme retur hurtigst muligt. Samtaler afvikles løbende fra august.
Hvem er Destination?
Destination er leverandør af kontorløsninger og i mere end 20 år har vi arbejdet med kopi-, print- og dokumentløsninger, hvilket har givet os en dyb forståelse for de behov, muligheder og udfordringer, der præger et moderne kontorlandskab.
Print & Documents er fortsat vores kerneforretning, som vi også har gjort flere opkøb inden for det seneste år, mens vi samtidigt arbejder på at udvikle forretningsområderne Office Intelligence og Workplace Nutrition.
For os er kontoret mere end bare et sted. Det er en destination, som skal være: Effective for business. Paradise for people.
Vi vil gerne udfordre normen for kontorinfrastruktur og vi ved, at med de rette mennesker på holdet vil vi lykkes.
Interesseret? Send os en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig!
Du er også velkommen til at læse mere om os her: https://www.officedestination.dk/about