Artikler

Printsikkerhed i overskrifter

Artikler 15. oktober 2026

Mange glemmer den risiko en printenhed kan udgøre, hvis de nødvendige sikkerhedstiltag ikke prioriteres. Men hvad er de nødvendige tiltag egentligt? Få et overblik her.

Printsikkerhed er meget lig IT-sikkerheden. Tankegangen og indsatserne er de samme. Start med de lavthængende frugter og tilpas herefter i forhold til, hvordan jeres risikovurdering ser ud.

 

1. Sikker adgang for admin og brugere

Din printer kommer med en fabriksindstillet adgangskode. Sådanne er tilgængelige på internettet og er derfor ikke en sikker adgangskode, men en engangskode, der bør opdateres. Sørg derfor altid som det første for, at fabriksindstillede koder opdateres og ændres til unikke passwords. Begræns endvidere, hvem der kan administrere printeren.

Næst er brugerne. For ingen bør kunne sende printopgaver til printeren, som bare ender i udfaldsbakken, uden den egentlige modtagere til at tage i mod. Her kan der som minimum indstilles sikkerprint på printeren, så brugerne først kan få frigivet deres print, når de står ved printeren.

Follow-me print er overbygningen hertil, som i højere grad går ind og hjælper med sikker håndtering af dokumenter mellem brugere og enheder (i flertal!). En både sikker, effektiv og bæredygtig håndtering af print.

Vi anbefaler uniFLOW eller Papercut.

2. Netværksadgang

En printer er koblet på virksomhedens netværk – præcis som servere, laptops og andre enheder, hvor sikkerhed også spiller en rolle.

Vigtigt her er at tjekke, at kun nødvendige netværksporte er åbne og sikkerheden herved er i top. Som eksempel er det en fordel at segmentere printere på netværket.

Herved menes at placere printeren eller printerne på et separat netværkssegment/VLAN og endvidere begrænse, hvilke systemer og brugere der må kommunikere med dem.

3. Sikker sletning

Moderne multifunktionsprintere kan gemme kopier af dokumenter på intern harddisk/flash. Aktivér kryptering og sikker sletning – især før printere returneres, sælges eller kasseres.

Overvej i øvrigt at printjobs, der ikke bliver frigivet inden for en bestemt periode, automatisk slettes.

4. Krypteret kommunikation og logning

Sørg for, at printjob transporteres krypteret, fx via TLS/IPPS, og at printeradministration ikke foregår via usikrede protokoller.

Logning af, hvem der printer, hvad der blev printet, hvornår og eventuelt hvor meget er også en kæmpe fordel, da det kan være nyttigt både sikkerhedsmæssigt og ved hændelser. Ved sikkerhedsbrud er logning nemlig den dokumentation, der kan være afgørende for at identificere hændelsesforløbet.

5. Fysisk sikkerhed

Det virker simpelt, men husk at placere jeres printere, hvor der ikke er adgang for uvedkommende eller besøgende. Behandler i mange fortrolige dokumenter, kan en printer i et adgangskontrolleret område være relevant at overveje.

I har helt sikkert en IT-politik, men er printeren nævnt heri? Sørg for den er, så der er klare regler udskrift, makulering, hjemmearbejde osv. Teknologien hjælper ikke meget, hvis medarbejdere efterlader dokumenter ved printeren eller ikke er opmærksom på, hvad sikkerprint er.

Awarenesstræning er også af mange kendt som en standard inden for IT-sikkerhed. Altså løbende træning i IT-sikkerhed. Sørg her med fordel for, at medarbejderne også eksponeres for sikkerhedstest angående print.

Nysgerrig på at vide mere om IT-sikkerhed, så ræk ud til en af vores kollegaer i Salg.